PERMANENT MAKEUP

Et par smukke bryn er måske dét der skal til for dit perfekte look

PERMANENT MAKEUP (OGSÅ KALDET MIKROPIGMENTERING)

Permanent MakeUp adskiller sig fra almindelige tatoveringer, da dette er et semipermanent resultat, som på normal vis holder i 2-5 år.

Dette betyder også, at vi kun deponerer farven ned i det øverste lag af Dermis, hvilket betyder, at huden har mulighed for at udskille disse pigmenteringer, i modsætning til en almindelig tatovering, som er fuld permanent.

Holdbarheden vil altid afhænge af den enkelte persons hudtype samt levestil. Her tages faktorer som eksempelvis solforbrug, medicinering mm. som forbehold. Uanset levestil og hudtype, anbefales der en enkelt touch-up af det behandlede område årligt.

De pigmenteringer vi bruger er EU-godkendte og består af jernoxider, som er naturens egne stoffer og af denne årsag, ses der stort set aldrig allergiske reaktioner ved mikropigmentering. Vi bruger professionelle, specialfremstillede maskiner, som er avanceret nok til at vi kan skabe præcis dét resultat, som vi ønsker.

RISICI OG FORHOLDSREGLER

Til konsultationen vil du få udleveret en kundeformular samt helbredsskema, som du skal udfylde inden vi kan fortsætte med behandlingsforløbet. Herefter vil vi tage et kig på din hudtype, hvorefter vi kan få en idé om, hvordan din hud højst sandsynlig vil reagere og tage imod pigmentet.

Vi skal huske på, at når vi arbejder på et levende væv som huden, så kan vi aldrig vide os 100% sikre på hvordan huden vil tage imod/udskille pigmentet. Vi ved at visse hudtyper vil udskille mere pigment end andre og omvendt – alt dette vil du selvfølgelig blive informeret om inden behandlingsstart, så du kan tage stilling til dette.

Der skal dog også informeres om, at der i yderst sjældne tilfælde vil kunne ske dét, at huden simpelthen afstøder al pigmentet – dette sker som en forsvarsmekanisme fra hudens side af, da den vil afstøde det fremmede pigment, som er kommet udefra. Det er en faktor, man desværre ikke kan gøre noget ved, og skulle dette meget sjældne tilfælde ske, så findes der ingen refundering af betalt og udført behandling.

INDEN BEHANDLING

Du må 24 timer inden behandlingen ikke:

– Indtage blodfortyndende medicin

– Indtage E-vitamin, fiskeolie osv.

– Indtage stærke krydderier eller stærk antibiotika

– Alkohol

– Smertestillende medicin

– Koffein

HVEM KAN FÅ PERMANENT MAKE-UP

I princippet egner Permanent Make-Up sig til alle, men hvis du specielt kan nikke genkendende til følgende, så kan du især have meget stor glæde af Permanent Make-up:

– Manglende eller begrænset hårvækst ved bryn og vipper

– Asymmetriske bryn og/eller dårlig form på det naturlige bryn

– Allergi overfor kosmetik

– Alopecia

– Før og efter kemobehandling (her er lægeerklæring påkrævet)

HVEM KAN IKKE FÅ PERMANENT MAKE-UP

De mest almindelige kontraindikationer er:

– Graviditet eller amning

– Brug af roaccutane

– Ehler-Danlos syndrom (bindevævssygdom)

– Alle former for kræftsygdomme (ønsker du alligevel behandling, skal du kunne foreligge en lægeerklæring, og behandling vil også være på eget ansvar)

– Ichtiosis (hudsygdom)

– Psoriasis i det område, der skal behandles (hudsygdom)

– Lupus (reumatisk sygdom)

– Tendens til keloid ardannelse

3D HAIRSTROKES/MICROBLADING

Med microblading kan du få et meget fint og naturligt resultat, hvor vi med en specialfremstillet skalpel skaber små fine hårstrå i hudens overflade, hvorefter vi deponerer den ønskede farve ned i. Vi kan med microblading også ændre på brynenes allerede eksisterende facon, ved at fylde brynet ud de steder, som eventuelt mangler.

Husk på at farven ved microblading altid vil falme med ca. 20%, således at resultatet synes så naturligt som muligt.

POWDERBROWS

Når vi arbejder med det, vi kalder for powderbrows, så får du et resultat, der synes som en skyggelægning på dine bryn. Her deponerer vi farven ned i huden, med en specialfremstillet maskine, som har ultra-tynde nåle, der kan deponere den ønskede farve ned i huden (dvs. i Dermis’ øverste lag). Her er det også muligt at ændre/korrigere faconen på dine bryn, så de bliver lige som du vil have dem.

Lige efter behandlingen vil farven altid synes meget kraftig – farven vil dog efter en lille uges tid falme med ca. 50%, hvilket gør at slutresultatet synes naturligt.

For at du skal få det bedst mulige resultat anbefaler jeg dig at booke tid til en gratis konsultation, hvor du vil kunne få svar på alle dine spørgsmål og vi sammen kan finde ud af, hvad jeg kan gøre for netop dig.

Har du yderligere spørgsmål til selve behandlingen eller eventuelle forespørgsler, så er du altid velkommen til at booke en tid til en konsultation, hvor du vil kunne få svar på eventuelle tvivlsspørgsmål og samtidigt få en idé om, hvad vi kan gøre for dig.

PERMANENT MAKEUPTID (Varighed)PRIS
3D Hairstrokes 1. beh.2 timer.kr. 2500,-
3D Hairstrokes 2. beh. (inden 4 uger)1t 15min.kr. 850,-
Powderbrows 1. beh.2 timer.kr. 2500,-
Powderbrows 2. beh. (inde 4 uger)1t 45min.kr. 850,-
Vippefortætning 1. beh.1t 15min.kr. 1999,-
Vippefortætning 2. beh. (inden 4 uger)1t 15min.kr. 850,-
Eyeliner 1. beh.1t 20min.kr. 2250,-
Eyeliner 2. beh. (inden 4 uger)1t 20min.kr. 850,-
Lipliner 1. beh.1t 30min.kr. 2000,-
Lipliner 2. beh. (inden 4 uger)1t 20min.kr. 850,-
Lipliner m. fading 1. beh.1t 45min.kr. 2500,-
Lipliner m. fading 2. beh. (inden 4 uger)1t 30min.kr. 850,-