Dr. Schrammek GreenPeel®

Med Green Peel® kan du passe på din hud, uden brug af kniv, injektion eller kemiske syrebehandlinger.

OBS: Også meget sensitive hudtyper kan benytte denne peeling.

En medicinsk naturlig udviklet peeling, der optimerer hudens funktioner fra inderst til yderst, og er en behandling med synlige resultater på kort tid.

Green Peel® er udviklet af hudlæge DR. Christine Schrammek, som har speciale indenfor aldring og allergi. Peelingen består af 10 forskellige urter og er rig på alger, mineraler, enzymer og vitaminer og er så naturlig, at du kan spise den. Urteblandingen pensles på ansigtet og masseres ind for at virke indefra og ud. Alle peelingstyrkerne giver huden en unik glød, og man mærker at huden stimuleres i flere dage efter.

Green Peel®-metoden har 4 forskellige behandlinger af forskellig styrke. De giver alle synlige effekter og forbedringer til alle hudtyper og aldersgrupper. De mildeste peeling er Peel4Beauty & Peel Fresh Up, som er meget populære, da de giver en fantastisk glød samtidig med, at de forebygger aldring. Nu kan kunder med meget sensitiv hud glæde sig over at der nu også findes GreenPeel-behandling, som de kan tåle og som tilmed styrker huden.

De dybere peelinger Energy og Classic er til mere konkrete hudproblemer som, store porer, uren hud, pigmenteringer, ar og dybe rynker. Alle behandlinger giver en unik glød samtidig med at huden stimuleres indefra dagene efter.

Det vigtigt du kommer 10 min. før din behandling starter, da du får udleveret et papir med kundeinformation, som skal læses og underskrives før behandlingen kan udføres.

Green Peel® Fresh UP

Den populære “Party Peel”, der giver dig så flot en glød dagen efter behandlingen, at du vil se blændende ud til fest.
Samtidig virker peelingen både forebyggende og behandlende på rynker, pigmenteringer, store porer og akne.
Denne peeling er også ideel som tilvænning til de dybere behandlinger.

Green Peel® Energy – Stimulate your skin       

Forbedrer generelt cirkulationen i huden og er effektiv til at mindske de første linjer og mindre ar.
De frie radikaler udrenses og den både forebygger og udjævner hyperpigmentering. Den blødgør og forbedrer grov/tyk hud med let forstørrede porer.
Afhængig af din huds tilstand kan du opleve let til moderat rødme og muligvis en let snurrende fornemmelse.
På grund af peelingens effektive aktivering kan din hud i sjældne tilfælde komme til at skalle (som ved en solskoldning) over de næste dage.

De næste 4 uger bør du undgå direkte sollys.

Green Peel® Classic– Renew your skin

Dette er den oprindelige Green Peel® og den dybeste af de tre udgaver.
Den forbedrer og bekæmper ujævn, grov hud, tab af elasticitet, rynker, store porer, akne og ar. Stimulerer hudens cellefornyelse, så huden fornyer og regenererer sig selv indefra.

Din hud vil lige efter behandlingen blive kortvarigt varm og rød, som efter en solskoldning. Til efterbehandlingen 5-7 dage efter nyder du en afslappende og fugtgivende ansigtsbehandling. Din hud vil nu føles så god som ny- blød, ren, mere jævn og ensartet.

Normalt fornyer hudens celler sig på ca. 28 dage i ansigtet, men GreePeel speeder processen op, så cellefornyelsen sker på kun ca. 5 dage!
Peelingen masseres ind i huden af en specialuddannet hudterapeut. Der sker en let afskalning af det øverste hudlag med urternes specielle mikropartikler, og hudens vækstzone stimuleres således til at danne nye celler. Dette bevirker en stærk blodgennemstrømning, og dermed en forbedring af cellernes iltforsyning og stofskifte. Nogle dage (ca. 3 dage – vejledende) senere begynder huden at skalle og 5 dage senere gives efterbehandling, der er inkluderet i prisen.

Alt efter din hudtilstand, livsstil, hudplejeindsats m.m. anbefales flere gentagne behandlinger for at opnå det bedste resultat. Det er naturligvis meget individuelt hvor mange behandlinger der skal til. Bedste reslutat fås ved et interval på ca. 3 uger imellem 1. og 2. behandling. Derefter ca. 4 uger mellem resterende behandlinger.

Individuel hudanalyse foretages ved 1. behandling.

PRISEN INKLUDERER 60 min. efterbehandling på 5-7 dagen.

Der må påregnes ekstra udgifter til specielle hjemmepleje produkter for optimal pleje og regenerering af din hud.

Video demonstration

Vigtig info om GreenPeelClassic:

Lige efter behandlingen:

Din hud vil lige efter behandlingen blive kortvarig rød og varm, og føles lidt stikkende som efter en solskoldning. Dette aftager hurtigt og ca. 3-5 dage efter behandlingen er udført vil huden begynde at skalle af, man må ikke pille huden af, men skal blot påføre ekstra creme. Efter 5 dage kommer man til en efterbehandling, hvor fjernelse af de sidste rester af urter og hudskaller udføres. Herefter påføres særligt nærende cremer til huden.

Behandlingens virketid:

Behandlingen virker i ca. 28 dage efter behandlingen er påbegyndt, men ses tydeligt allerede efter 5 dage. Under selve behandlingstiden på de 5 dage, MÅ DER IKKE KOMME VAND PÅ DE BEHANDLEDE OMRÅDER og der skal kun benyttes behandlingens specialprodukter, og derfor skal der påregnes køb af produkter til hjemmepleje af huden.

Vigtigt at vide:

Du må ikke få vand i dit ansigt i perioden mellem behandlingen og efterbehandlingen, da vand stopper afskalningsprocessen. Du skal bruge en speciel urtelotion til at rense din hud med i stedet for vand, og bruge 2 cremer til hjemmepleje indtil du kommer til efterbehandlingen. Din nye hud er meget modtagelig, og det er derfor vigtigt at pleje den korrekt med de produkter der understøtter behandlingen.

Hård træning, som du sveder meget af, skal udlades i et par dage. Undgå direkte sollys på din hud. Det anbefales at bruge en solcreme eller dagcreme med solfaktor i for at skåne din nye fine hud i ca. 4-6 uger.

Du kan godt gå på arbejde mens huden afskaller, men mange foretrækker afskalningsdagene er i weekenden. De fleste skaller på dag 3-5. Hvis du skal skalle i weekenden, skal du bestille tid til Green Peel Classic en onsdag eller torsdag – husk også at bestille tid til Green Peel efterbehandling ca. 5 dage efter.

GREEN PEEL®TidPris
Green Peel® Fresh UP45 min.kr. 985,-
Green Peel® Energy – Stimulate your skin60 min.kr. 1185,-
Green Peel® Classic– Renew your skin75 + 60 minkr. 1795,-